Hej!!

Vil lige blogge lidt, eftersom jeg keder mig, fordi jeg bare venter... Nå men, Klara og jeg var jo til vores første fodboldkamp i fredags, og selvom jeg normalvis hader fodbold, så var det her bare fantastisk. I ved jo nok, hvordan det bliver vist i film - men sådan er virkeligheden simpelthen også! Jeg har aldrig set noget lignende. Cheerleadere alle vegne, fodboldspillere alle vegne og selvfølgelig fjender og venner. Men det var bare så fed en oplevelse! På fredag er der så første homeroom game, hvilket betyder, at det bliver holdt på vores skole. Og af hvad jeg har hørt, skulle det være endnu bedre! Så det glæder jeg mig selvfølgelig til!

De sidste par dage har vi været så heldig at hvae besøg at Adrianne og Kennedy. Det var nu meget hyggeligt, selvom jeg havde frygtet det. For I ved en baby i et hus, hvor du kan høre enhver lille lyd - det er ikke altid så rart.

Kortimerne er bare verdens bedste klasse ever! Det er sådan helt, at jeg nærmest løber ind i lokalet bare for at være sammen med menneskene, og det er jo bare fantastisk! Samtidig går jeg derfra ked af, at timen allerede er forbi. Men ellers er det bare super! Min korlærer, Mrs. Madden, er simpelthen fantastisk. Hun lærer fra sig som ingen anden, og jeg lærer noder så hurtigt. Derudover elsker hun at fortælle historier, hvilket også er rigtig spændende. Hendes søn, Joshua, døde for nogle år siden i krig i Europa, men hun fortæller stadig om ham, selvom hun er ved at græde hver gang. I dag fortalte hun om hans ånd. Hun sagde, at der havde været så mange gange, hvor de bare vidste, at han var der. De havde blandt andet taget et billede af tre af hans venner efter hans død, men på billedet var der så lige n ekstra person. Du kunne nemlig se hans skygge - eller omridset af ham - så hun kunne sige med sikkerhed at det var ham. En lille pige, som han havde underholdt mange gange og passet på, havde på en biltur siddet og snakket med ham, hvilket flippede hendes forældre ud. Samtidig havde en af hans gode veninder, som han tidligere havde givet en halskæde, mistet sin halskæde. Og hun fortalte så Mrs. Madden, at hun havde ledt alle steder. Men pludselig da hun kigger ind i spejlet, ser hun ham. Hun vender sig om, og så ligger halskæden på bordet. Er det ikke creepy? Altså jeg har altid troet på den slags, men sådan virkelig at få det nærmest bekræftet - det er lidt sjovt!

Nå.. Du må jeg lukke for maden er klar, og jeg skal skynde mig. Skriver snart igen!