torsdag den 20. oktober 2011

Lang tid siden!!

Hold da lige helt op!! det er jo en måned siden jeg har skrevet! Hvad kan jeg sige, tiden fløj pludselig af sted. Efter sidste indslag har jeg praktisk taget oplevet everything. Klara og jeg gik ca en uge, hvor vi bare ikke havde det godt i hjemmet, og så besluttede vi at flytte familie. Men vi ville jo selvfølgelig ikke flytte fra byen. Så det hele var et værre kaos. Det hele virkede som om, CCI ikke ville flytte os. De beskyldte os for at være de onde, og det hele faldt bare ned om ørene på os. Det var ikke så sjovt. Da jeg så snakkede med min musiklærer Mrs. Cindy Madden, fortalte hun, at hvis vi kunne finde nogle at overnatte ved, når hende og hendes mand var ude af byen, så kunne vi bo ved hende. Jeg er sjældent været så glad i mit liv. det ene øjeblik troede jeg, at det hele ville falde fra hinanden. At Klara og jeg ville blive splittet og sendt et helt andet sted hen. Og pludselig er alt bare okay. Meget underlig og stressende uge, men det hele fungerede fint. Da vi endelig flytter fredag den 30. september præcis to måneder efter min ankomst, var det som om jeg slugte klumpen i halsen. Endelig var jeg ikke længere bekymret. Nu var jeg i sikkerhed og alt skulle nok gå godt. Og jeg siger jer, jeg kunne ikke være mere glad for vores nye familie. De er så søde og snakker hele tiden. Familien består simpelt kun af Cindy og Jerry. Kone og mand. De har fire børn. David, Jennifer, Kevin og Josh. Josh døde i Irak i 2006, og han var kun i starten af 20'erne. Så Josh er en stor del af deres liv og de snakker meget om ham. Men det får mig kun til at føle mig som en større del af familien. De snakker ikke med Jennifer, da der er været mange problemer gennem årene. Men vi har både David og Kevin. Samt Davids familie bestående af Megan og Cooper, de sødeste mennesker i verden. De er bare så åbne og kærlige. Kevin er lidt som en storebror. Han bor delvis i huset, så han er her hele tiden. Men det er jo kun sjovt med flere mennesker omkring os. Før Josh døde i 2006, nåede han at gifte sig og få en søn ved navn Jaxon. Han var far i to uger, og så døde han. Det var meget tragisk, men det betyder, at de mistede en søn, men fik nærmest en datter. For deres svigerdatter er nu en stor del af deres liv. Hendes navn er Dani, og hun er også super sød.

Jeg kan jo slet ikke stoppe med at fortælle nu.. Og det er snart midnat, en torsdag aften! Yay endnu en skoledag i morgen, hvor jeg dør af træthed. Se det er det eneste problem ved at bo ved en familie, hvor vi hele tiden har noget at lave. Jeg glemmer at gå i seng, og er derfor altid træt i skolen.. Men jeg har det godt, så jeg er glad. Blot ugen efter vi flyttede ind, deltog koret i Minden Fair Parade. Så vi havde Mrs. Cindys båd trukket af deres bil, og her sad hele koret og kastede slik og hyggede sig. Det var så sjovt! Og forresten så var vi ude at shoppe lige efter vi flyttede ind, og det må man sige var en god start. Så er der jo lige lånehuset. De ejer et hus, som de har lejet ud til deres datter nogle år. Men siden de ikke kan sammen længere, er hendes datter flyttet og har efterladt sig det største rod nogensinde. Så koret kom og hjalp og vi startede med at male huset. Det var godt nok mere hygge end male, men Klara og jeg har nu arbejdet et par dage efter dette.

Så her i sidste uge var det homecoming uge!!! YAY SÅ SPÆNDENDE!!!! Det var også ugen, hvor The Maddens skulle til møde i San Antonio, Texas, hvilket betød at Klara og jeg overnattede hos Allison i weekenden. Nå men til det her møde, havde de en børne tegnekonkurrence i forskellige aldersgrupper, så jeg deltog. Og jeg vandt min gruppe!!!!!! :) Den her uge var så anderledes. Vi skulle klædes ud hver eneste dag.

Mandag: Wacky Tacky Day - tøj der ikke matcher (Mit vedkommende: Hawaii dag)
Tirsdag: Movie Star/Halloween Day (Zombie dag med twist af Wicked)
Onsdag: Western Day (Normal cowgirl)
Torsdag: Nerd Day (Endelig mit normale tøj og et slips)
Fredag: Super Fan Day (Jeans og skolejakke!!! Så dejligt!)

Okay så halvdelen af skolen var klædt ud. Da Klara og jeg mandag kommer i skole, ser det ud til at ingen er udklædt, og jeg tænker bare: "OH NO!!! It can't be true. I can not be the only one dressed up! What would people not think of me!!"

Heldigvis var jeg jo ikke den eneste. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis det havde været sådan.. Nå men tirsdag var så lidt anderledes. Vi kommer i skole som alle andre normale skoledage, men lidt før slutningen af første time, ryger al elektricitet. Hvilket også betyder, at klokken ikke ringer. Så i stedet blev alle elever bare i første klasse, selvom vi godt vidste at det var tid til 2. klasse. Så jeg brugte halvdelen af min dag i korlokalet, hvilket var den bedste dag af alle herovre. Jeg spiste enddag herinde. Og så løb jeg til min næste time, da jeg troede jeg kom for sent. Men der var ingenting at lave, for halvdelen af skolen var gået hjem og hele skolen var et stort kaos. Godt for os, men helt seriøst skolen nærmste lukkede fordi elektriciteten var gået. Den kom dog tilbage i slutningen af 3. time, men siden 4. time var den sidste, var der ikke nogen der lavede noget. Samt jeg havde for anden gang klaver undervisning i stedet for engelsk (hvilket var en fejl), så jeg sad bare og hyggede mig, mens de andre blev undervist. Og så fik jeg mig en god snak med nogle søde og rare folk. Tirsdag var en rigtig god dag!!!

Torsdag havde vi ugens Pep A Rally, hvilket er sådan en slags skole cheering for football holdet inden dagens/næste dags kamp. Det var meget formelt. Og vi skulle ære alle fodboldspilleren, samt homecoming queen og princesserne. Det var lidt komisk men sjovt! Fredag var så endelig homecoming game night. Men først fik vi tidligt fri fra skole, så vi kunne nå homecoming paraden i byen. Først en tur til Allisons hus og så parade. Lidt skuffende, men okay... Så var der jo ellers homecoming kampen!! Åh det var hyggeligt! Det er mere socialt end det er fodbold. Men vi hyggede os virkelig. Da vi så kom hjem, bestilte vi pizza og faldt i søvn i stuen.. Allisons stue (faktisk hendes tantes stue, men anyways). Lørdag vågnede vi tidligt, men brugte halvdelen af dagen på at dase og se film! Klokken 14 kom Karoline, og så gjorde vi os ellers klar til selve homecoming festen. Det var nu meget hyggeligt. Halv fem kørte vi så til Kobes, meget fin japansk restaurant. Sådn hvor de laver madden foran jer. Fantastisk mad! Hold da op hvor var det godt!! Men halvdyrt. Herefter startede festen og det var meget ligesom derhjemme. Det var sjovt og vi dansede, men I ved pigeproblemer er der jo altid. Det skaber dramaet, men også humøret. Vi havde det sjovt, men tog tidligt hjem. Allisons far hentede os og vi tog på McDonalds.. Selvfølgelig! Vi er i USA! Og så ellers hjem, hvor vi havde det rigtig sjovt indtil vi sov igen.. Søndag var så bare filmdag! Det var virkelig alt hvad vi lavede. Så film dagen lang. Og forresten lørdag fik vi pizza til morgenmad. Søndag fik vi spaghetti!! Uhm yummy! Det var faktisk okay, men sådan en underlig blanding. Anyway hyggelig weekend.

I denne weekend skal vi til rennessænce festival i Houston, Texas, så det skal nok blive sjovt!!! Billederne kommer på mit Picasa Webalbum i morgen!! :)

Godnat for denne gang!

1 kommentar:

  1. Kære Nicoline.
    Tak for brev. Hvor er det dejligt for os at vide, at du ikke bare har det godt, men også får en oplevelse for livet - og en god oplevelse.
    Kærlig hilsen
    Agnethe og Olav
    Far away back in "The Old Land".

    SvarSlet